5-dages Intensive i Mindful Self-Compassion (MSC)

Om kurset

Fem dage på Nakke-halvø med fokus på nærvær, egenomsorg, tilegnelse af teknikker til bevarelse af ressourcer og forebyggelse af empati-udmattelse.

Med et 5-dages intensiv kursus i Mindful Self-Compassion (MSC) (svarende til 8 ugers MSC-kursus) vil du via teori og øvelser opleve at kunne møde dig selv med venlighed frem for selvkritik i en presset hverdag og vende selvkritik til empati og omsorg over for dig selv.

Mindful Self-Compassion er et forskningsbaseret program udviklet af de anerkendte forskere i psykologi Kristin Neff og Chris Germer. Forskning viser, at det øger robusthed i mødet med modgang og svære følelser.

Der vil være mulighed for yogaundervisning for dem, der har lyst til det inden morgenmaden. MSC undervisningen vil ligge om formiddagen og sidst på eftermiddagen. Efter frokost er der tid til egen disposition, afslapning i haven og ved Råbylille strand samt vandreture på Camønoen. Dagen afsluttes med en aftenmeditation.

For at fremme muligheden for ro og fordybelse vil der i løbet af opholdet være indlagt perioder med stilhed.

Som det første MSC kursus, er det godkendt af dansk Psykolog forening til specialistuddannelsen under det tværgående modul, emneområde 3.99, nummer 772017044909619. I alt 24 timer.

Det praktiske

HVORNÅR

---

STED

---

PRIS

---

Hvem er kurset i Mindful Self-Compassion for?

Kurset i Mindful Self-Compassion er for dig, der ønsker at styrke eller finde evnen til at være til stede og opmærksom i nuet – og for dig, der ønsker at slippe af med selvkritik.

Om undervisningen

Undervisningen foregår ved en kombination af oplæg, dialog i gruppen, øvelser og guidede meditationer.

Der er ikke tale om gruppeterapi, men du skal være indstillet på i større eller mindre grupper at udveksle oplevelser og erfaringer relateret til øvelserne med de øvrige deltagere.

Du får desuden små øvelser, du kan udføre mellem kursusgangene, og du får adgang til lydfiler med meditationsøvelser.

Kurset er adgangsgivende til MSC Teacher Trainer-uddannelsen.

 

Mindful Self-Compassion

Du vil lære teknikker til at

  • møde dig selv med nærvær, forståelse og empati
  • acceptere og anerkende dig selv som den du er
  • håndtere svære følelser og pres på en ny måde
  • sige til og fra over for dig selv og andre

Du vil opnå

  • større selvforståelse og selvindsigt
  • mere ro og rummelighed overfor dig selv og andre
  • større overskud til at håndtere stressede situationer
  • større respekt og omsorg for dig selv og andre
  • mindre selvkritik og kritik over for andre
  • mindre stress og mere overblik
  • større fokus og glæde ved de små ting

Hvad er Mindful Self-Compassion (MSC)?

Og hvad betyder 'mindfulness' og 'self-compassion'?

Mindfulness

Mindfulness er en samlet betegnelse for en række meditationsformer, der har til formål at opbygge nærvær, øge koncentrationsevnen og give ro i sindet, hvilket medfører, at vi handler mere velovervejet.

Konkret giver mindfulness dig mulighed for at blive bevidst om, hvad du tænker, føler og oplever på et givent tidspunkt, samt at acceptere disse oplevelser, uden at lade sig opsluge af dem.

Mindfulness er evnen til at være til stede og opmærksom i nuet. Noget, som flere og flere personer oplever et behov for i en travl hverdag, hvor evnen til stresshåndtering kan være en nødvendighed..

Self-compassion

Self-compassion kan oversættes til egenomsorg og handler om at være venlig, nærværende og accepterende over for sig selv.

Når vi har det godt, og der er vind i ryggen, er vi som regel gode til at behandle os selv ordentligt.

Men i svære situationer, oplever mange, at de taler hårdt til sig selv og er selvkritiske, i stedet for at møde sig selv med den omsorg og støtte, de egentlig har brug for – den omsorg, de uden tøven ville vise en god ven. Når vi er hårde ved os selv, lægger det et ekstra negativt lag oven i, og det øger følelsen af utilstrækkelighed.

Mindful self-compassion

Mindful Self-Compassion er en metode der er udviklet af de anerkendte forskere i psykologi, Kristin Neff og Chris Germer.

I metoden kombineres træning i mindfulness med træning i self-compassion.

Mindfulness: Hvad oplever jeg lige nu?
Self-compassion: Hvad har jeg brug for lige nu?

Forskning viser, at træning i self-compassion sammen med træning i mindfulness er et stærkt redskab til at reducere stress, øge livsglæden og blive mere robust, når der kommer modvind i livet.

Dét siger andre deltagere

”Jeg er blevet mere rummelig over for mig selv og andre.”
”Jeg taler pænere til mig selv, i stedet for at banke mig selv oven i hovedet.”
”Jeg har fået redskaber til at håndtere akutte, stressende situationer.”
”Det var en øjenåbner i forhold til, hvordan jeg taler til mig selv. Det har totalt ændret forholdet til mig selv. Jeg har fået mere ro.”
”Det er stort at opleve at kunne møde problemer på en helt anden måde, alene ved at have et andet udgangspunkt i mig selv.”

Citaterne er anonyme af hensyn til deltagernes privatliv.

Rul til toppen